Sundhedsloven §210 er den paragraf, der gør sundhedsberedskabet til en pligt for regioner og kommuner. Den bestemmer, at syge og tilskadekomne skal kunne få nødvendig behandling, også når noget går alvorligt galt - ulykker, katastrofer og krigshandlinger. Hver region og kommune skal lægge en plan for, hvordan sundhedsvæsenet holdes kørende i de situationer, og planen skal forbi Sundhedsstyrelsen til rådgivning, før den vedtages. De nærmere krav står i en bekendtgørelse, som loven giver ministeren hjemmel til at udstede.
Regionsråd og kommunalbestyrelser skal planlægge og gennemføre foranstaltninger, så syge og tilskadekomne sikres nødvendig behandling ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger.
§210, stk. 1Før regionsrådet eller kommunalbestyrelsen behandler et forslag til sundhedsberedskabsplan, skal de indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning. Planen skal altså forbi styrelsen, inden den vedtages.
§210, stk. 2Sundhedsberedskabsplanen skal udarbejdes og vedtages mindst en gang i hver kommunal og regional valgperiode (cirka hvert fjerde år). Regionsrådet udarbejder desuden en plan for den præhospitale indsats. Kravene står i bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet §§ 6, 7 og 11.
Bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet §§ 6, 7 og 11Private sygehuse skal planlægge og gennemføre foranstaltninger, så de på samme måde som de regionale sygehuse kan indgå i sygehusberedskabet.
§210, stk. 3Sundhedsloven §210 retter sig direkte mod regioner og kommuner. Private sygehuse og leverandører i sundhedssektoren bliver inddraget, fordi de skal kunne træde ind i beredskabet. Her er hovedgrupperne og deres konkrete krav.
Vælg en type for at se kravene.
Den konkrete tilpasning løser vi med rådgivning. Kontakt os →
Sundhedsberedskabet består af sygehusberedskab (inkl. præhospital indsats), lægemiddelberedskab, beredskabet i den primære sundhedssektor og et krisestøttende beredskab. Hertil kommer indsatsen mod CBRNE-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og eksplosive).
Regionen har ansvaret for sygehusberedskab og præhospital indsats. Kommunen har ansvaret for den primære sundhedstjeneste, fx hjemmepleje og plejecentre. Lægemiddelberedskabet deles. Sundhedsstyrelsen koordinerer på nationalt plan.
Sundhedsstyrelsen er den nationale myndighed for sundhedsberedskabet. Styrelsen rådgiver regioner og kommuner under planlægningen og gennemgår sundhedsberedskabsplanerne, før de vedtages, men driver ikke et klassisk sanktionstilsyn med planerne. Ansvaret for selve planlægningen ligger hos regionsråd og kommunalbestyrelser, mens Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler.
Styrelsen for Patientsikkerhed fører det sundhedsfaglige tilsyn med behandlingssteder i regioner og kommuner og driver en døgnbemandet beredskabsvagt, som myndigheder kan kontakte ved sundhedsmæssige kriser.
Sundhedsloven §210 er sektorlovgivningen for sundhedsberedskabet og ligger oven på den generelle beredskabslov, som forpligter alle myndigheder til at opretholde et beredskab. Bekendtgørelsen om planlægning af sundhedsberedskabet er udstedt med hjemmel i både sundhedsloven §210 og beredskabsloven §27. Hvor beredskabsloven sætter den generelle ramme, og NIS2 og CER retter sig mod digital og fysisk sikkerhed hos kritiske enheder, regulerer §210 specifikt sundhedsvæsenets evne til at behandle ved kriser. Sygehuse kan samtidig være omfattet af NIS2 og CER som kritiske enheder i sundhedssektoren.
Alle regioner og alle kommuner. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal hver især udarbejde og vedtage en sundhedsberedskabsplan mindst en gang i hver valgperiode, altså cirka hvert fjerde år. Regionen laver desuden en plan for den præhospitale indsats.
Sundhedsstyrelsen godkender ikke planen, men skal rådgive om den. Efter §210, stk. 2 skal regionsrådet og kommunalbestyrelsen indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning, før forslaget til plan behandles politisk. Styrelsen anbefaler 4 ugers behandlingstid for kommunale planer og cirka 8 uger for regionale. Behandlingstiderne er vejledende, ikke lovbundne.
Beredskabet skal sikre behandling ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Det dækker sygehusberedskab, præhospital indsats, lægemiddelberedskab, den primære sundhedssektor, krisestøtte og håndtering af CBRNE-hændelser (kemiske, biologiske, radiologiske, nukleare og eksplosive).
Få en uforpligtende gennemgang af, hvad der gælder for jer, og hvordan I dokumenterer beredskabet.
Kontakt for en gennemgang