Generel beredskab

Beredskabsloven

Beredskabsloven er rammen om Danmarks redningsberedskab. Loven fastlægger, at redningsberedskabet skal forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger. Den forpligter især kommunerne til at planlægge deres beredskab og stiller krav til brand- og eksplosionsfarlige virksomheder. Tilsynet føres af Beredskabsstyrelsen under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

De vigtigste krav

Loven er rammen for både det offentlige og det private beredskab. Fire krav går igen:

Kommunal beredskabsplan

Hver kommune skal have en samlet, vedtaget plan for sit beredskab.

§ 25

Risikobaseret dimensionering

Serviceniveauet fastlægges ud fra de lokale risici.

§ 12 / § 14

Godkendelse af risikoobjekter

Brand- og eksplosionsfarlige virksomheder skal godkendes af kommunen.

§ 34

Brandværn og øvelser

Brandværnsforanstaltninger og mindst årlig stillingtagen til øvelser.

§ 35

Er I omfattet?

Vælg en type og se de konkrete krav.

Henter typer ...

Vælg en type for at se kravene.

Sådan hjælper Forberedt

Beredskabsfundamentet på plads

  • Risiko- og sårbarhedsvurdering
  • Beredskabsplan med struktur og indhold
  • Indsatsplaner for de relevante hændelser
  • Øvelser og versionering til dokumentation

Den konkrete dimensionering og myndighedsdialog løser vi med rådgivning. Kontakt os →

Sådan er beredskabet organiseret

Redningsberedskabet er bygget op i to lag, der spiller sammen.

Statsligt redningsberedskab

Beredskabsstyrelsen understøtter kommunerne ved større ulykker og katastrofer, fører tilsyn og fastsætter brandtekniske regler.

Styrelsen hører under Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Kommunalt redningsberedskab

Kommunalbestyrelsen står for det daglige brand- og redningsberedskab og fastlægger serviceniveauet.

Kommunen udarbejder den samlede beredskabsplan efter § 25.

Tilsyn og ansvar

Hvem kontrollerer, og hvordan ansvaret er fordelt.

Tilsyn

I praksis er det Beredskabsstyrelsen, der fører tilsyn med kommunernes redningsberedskab. Loven placerer ansvaret hos ministeren for samfundssikkerhed og beredskab, der kan henlægge tilsynet til styrelsen (§ 4, stk. 2).

Sektoransvar

Hver myndighed har ansvaret for beredskabet på sit eget område: sundhedsmyndighederne for sundhedsberedskabet, energimyndighederne for energiforsyningen og kommunen for det lokale brand- og redningsberedskab. Beredskabsloven er den fælles ramme, der binder det sammen.

Forhold til NIS2 og CER

Beredskabsloven dækker det fysiske redningsberedskab. Cyber og kritisk infrastruktur ligger i egne love.

Ofte stillede spørgsmål

Gælder beredskabsloven også private virksomheder?

Primært forpligter loven kommunerne. Private rammes, hvis de driver brand- eller eksplosionsfarlig virksomhed: så kræves kommunal godkendelse (§ 34) og brandværnsforanstaltninger (§ 35). Almindelige kontor- og boligvirksomheder er ikke direkte omfattet af lovens planpligt.

Hvor tit skal den kommunale beredskabsplan revideres?

Mindst én gang i hver valgperiode, og oftere hvis udviklingen kræver det. Planen og revisioner indsendes til Beredskabsstyrelsen (§ 25).

Hvad er forskellen på beredskabsloven og NIS2/CER?

Beredskabsloven dækker det fysiske rednings- og katastrofeberedskab. Cybersikkerhed og kritisk-infrastruktur-modstandsdygtighed ligger i NIS2- og CER-loven, der trådte i kraft 1. juli 2025. De er parallelle regelsæt.

Skal I arbejde med jeres beredskab?

Få en uforpligtende gennemgang af, hvad der gælder for jer, og hvordan I dokumenterer beredskabet.

Kontakt for en gennemgang