Indlæser...

K

Øvelser

Planlæg og dokumenter øvelser for jeres beredskabsplaner.

Øvelsesoversigt (strategisk)

Oversigt fra jeres beredskabspolitik. Rediger under Politik → Øvelser.

Ingen øvelser planlagt endnu.
Vælg plan

Indlæser planer...

Audit

Vedligeholdelse og audit af jeres beredskabsplaner.

Vælg plan

Indlæser planer...

Log ind

Administrér dine beredskabsplaner

Glemt adgangskode?
Ingen konto? Opret konto

Opret konto

Kom i gang med din beredskabsplan

Har du en konto? Log ind

Nulstil adgangskode

Vi sender dig et link

Tjek din e-mail

Vi har sendt en bekræftelsesmail

Klik på linket i e-mailen for at bekræfte din konto. Tjek evt. spam.

Velkommen!

Her kan du administrere dine beredskabsplaner.

Planer
0
Aktive
0
Kladder
0
Aftale
Ingen

Dine beredskabsplaner

Ingen beredskabsplaner endnu

Opret din første beredskabsplan — det tager ca. 30 minutter, og du kan altid vende tilbage og redigere.

Historik

Alle ændringer i din organisation — planer, politik, brugere og godkendere.

Indlæser...

Viden om beredskab

Vejledning og anbefalinger baseret på din organisation og dine planer.

Helhedsorienteret beredskabsplanlægning (HOB)

Beredskabsstyrelsens vejledning "Helhedsorienteret beredskabsplanlægning" (HOB) har siden 2008 dannet ramme og skabt et fælles sprog for myndigheders og virksomheders beredskabsplanlægning i Danmark. Den seneste udgave er fra maj 2022.

"En god beredskabsplan er først og fremmest en plan, der er klar, velstruktureret og handlingsorienteret. Planen skal være kendt, accepteret og sidde på rygraden. Og det er naturligvis også vigtigt, at den er realistisk, ajourført og tilgængelig."

HOB opdeler beredskabsplanlægningen i ni centrale områder: Ledelse, planlægningsgrundlag (risici og sårbarheder), forebyggelse, uddannelse og træning, øvelser, evaluering og læring, beredskabsplaner, struktur og organisering samt faciliteter og udstyr.

Tre grundtanker gennemsyrer vejledningen:

Helhedsorienteret tilgang — planlægningen skal dække alle ni områder, så organisationen "kommer hele vejen rundt" og ikke overser blinde vinkler.
Ledelsesforankring — strategisk ledelsesmæssig fokus sikrer, at planlægningen gennemføres, og at organisationen opbygger en stærk beredskabskultur.
Fleksibilitet — planlægningen tilrettelægges efter organisationens faktiske behov, frem for en standardiseret fasemodel i en bestemt rækkefølge.

Forberedts formularer er designet i overensstemmelse med HOB — risikovurdering, handlingsplaner, øvelser og revisionshistorik dækker de centrale områder, tilpasset den skala og kontekst som boligforeninger og mindre organisationer arbejder i.

Kilde: Beredskabsstyrelsen, "Helhedsorienteret beredskabsplanlægning" (maj 2022, ISBN 978-87-94293-00-6). Læs vejledningen på brs.dk

Krisestyringssystemet i Danmark

Danmarks krisestyring er opbygget i tre niveauer:

Det strategiske niveau (rammesættende niveau)
Regeringens Sikkerhedsudvalg og Embedsmandsudvalget for Sikkerhedsspørgsmål. Sætter den overordnede ramme og træffer politiske beslutninger under nationale kriser.
Det operationelle niveau (koordinerende niveau)
NOST (National Operativ Stab), den interministerielle krisestyringsorganisation (IOS) og de 12 Lokale Beredskabsstabe (LBS). Koordinerer indsatsen nationalt og lokalt på tværs af sektorer og politikredse.
Det taktiske niveau (udførende niveau)
Kommandostedet (KST) på skadestedet og de operative enheder (politi, brandvæsen, ambulance). Her ledes den faktiske indsats.

Kilde: Beredskabsstyrelsen, "Retningslinjer for Krisestyring" (1. sep. 2019). Hent publikationen på brs.dk

Tre centrale principper

Dansk krisestyring bygger på en række principper. Her er tre af de mest centrale — de sikrer, at den rette myndighed handler hurtigt og med den rette ekspertise:

1. Sektoransvarsprincippet

Den myndighed, der har ansvaret i hverdagen, beholder ansvaret under en krise. Ekspertisen forbliver hos dem, der kender området bedst.

Eksempel: Når der er strømsvigt i jeres forening, er det energiselskabet (f.eks. RADIUS) der har ansvaret for at genetablere strøm — ikke kommunen eller politiet. Jeres beredskabsplan bør derfor indeholde energiselskabets kontaktoplysninger, ikke 1-1-2, som første trin ved strømsvigt.
2. Lighedsprincippet

En myndighed skal organisere sig under en krise så tæt på den daglige organisering som muligt. Man arbejder med de samme mennesker, strukturer og ansvarsfordelinger som i hverdagen.

Eksempel: Når jeres forening aktiverer beredskabsplanen under en oversvømmelse, er det stadig bestyrelsen der træffer beslutninger og viceværten der koordinerer det praktiske — præcis som i hverdagen. I opfinder ikke en ny kommandostruktur. Beredskabsgruppen supplerer, men erstatter ikke den daglige ansvarsfordeling.
3. Handlingsprincippet

Den der opdager en krise, handler med det samme — uden at afvente overordnede beslutninger. Initiativ og handling prioriteres over hierarki.

Eksempel: Hvis en beboer opdager en vandskade i kælderen kl. 23, venter vedkommende ikke til formanden er tilgængelig. Beboeren handler straks: lukker for vandet ved hovedhanen, kontakter viceværten, og varsler berørte naboer. Beredskabsplanen giver beboeren mandat og viden til at handle — uden at spørge om lov.

Kilde: Beredskabsstyrelsen, "Retningslinjer for Krisestyring" (1. sep. 2019). Planlægningsforpligtelsen er lovfæstet i Beredskabsloven, kap. 5 (§§24-28). Hent publikationen på brs.dk

Nationalt Risikobillede 2025 (NRB)

Udgivet af Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK). Identificerer 16 hændelsestyper der kan true Danmark: storme og orkaner, oversvømmelse fra havet, ekstremregn, smitsom sygdom, dyresygdom, vand- og fødevarebåren sygdom, nuklear hændelse, kemisk hændelse, maritim hændelse, transporthændelse, cyberhændelse, terrorhandling, rumhændelse, hedebølge, tørke og energimangel. Disse danner grundlaget for risikovurderingen i Forberedts beredskabsplaner. De øvrige hændelsestyper i formularen (brand, indbrud/hærværk) er tilføjet af Forberedt baseret på lokale forhold.

Kilde: Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK), "Nationalt Risikobillede 2025". Læs mere på samsik.dk

Beredskabscyklussen

Beredskab er ikke en engangsopgave — det er en cyklus med fire faser:

1. Forebyggelse
Reduktion af risici og sårbarheder, inden krisen opstår.
2. Forberedelse
Planlægning, øvelser og organisering — det I gør her i Forberedt.
3. Respons
Akut indsats under krisen: alarm, evakuering, kommunikation.
4. Genopretning
Tilbagevenden til normal drift, evaluering og læring.

Kilde: International beredskabsteori (bl.a. EU Civil Protection Mechanism, FEMA). For dansk kontekst, se Beredskabsstyrelsens "Helhedsorienteret beredskabsplanlægning" (maj 2022), kap. 1. Læs vejledningen på brs.dk

Øvelsestyper

Beredskabsstyrelsen skelner mellem fire øvelsestyper i stigende kompleksitet: Procedureøvelse (test én ting, 15-30 min), Dilemmaøvelse/bordøvelse (diskutér "hvad gør vi hvis X sker?", 30-60 min), Krisestyringsøvelse (rollespil uden fysisk handling), og Fuldskalaøvelse (fysisk øvelse med evakuering mv.). Start altid med en dilemmaøvelse — det er den bedste investering for nye beredskabsgrupper.

Kilde: Beredskabsstyrelsen, "National Øvelsesvejledning" (2020). Hent PDF på brs.dk

Alarmeringskæden

En klar alarmeringskæde er fundamentet i ethvert beredskab: Hvem kontakter hvem, i hvilken rækkefølge, med hvilke midler? Den bør indeholde: 1) Primær kontaktperson, 2) Backup-kontakt, 3) Eskaleringsplan (hvornår kontaktes 1-1-2, kommune, eller andre myndigheder). Test kæden mindst én gang årligt.

Kilde: Generelt beredskabsbegreb. Se SAMSIKs "Vejledning om lokal beredskabsplan" (sep. 2025) for praktisk kontekst. Læs vejledningen på samsik.dk

Centrale publikationer

Nationalt Risikobillede 2025 — SAMSIK. 16 hændelsestyper og deres vurdering.
Retningslinjer for Krisestyring — Beredskabsstyrelsen (1. sep. 2019). Systemets opbygning. Hent →
Helhedsorienteret beredskabsplanlægning — Beredskabsstyrelsen (maj 2022). Planlægningsmetodik. Hent →
Topledelse og krisestyring — Beredskabsstyrelsen (8. feb. 2023). Ledelsens rolle. Hent →
UDSYN 2025 — Forsvarets Efterretningstjeneste. Trusselsbillede.
VTD 2025 — PET/CTA. Terrortrusselsvurdering.
Lokalt beredskab (SAMSIK)
Styrk jeres lokale beredskab — Vejledning til boligforeninger og lokale fællesskaber om hvordan I sammen forbereder jer på kriser (sep. 2025).
Udarbejdelse af lokal beredskabsplan — Trin-for-trin vejledning med skabelon til beredskabsplan for beboer-, andelsbolig- og grundejerforeninger (sep. 2025).
Folder: Lokal beredskabsplan — Kort oversigt og inspiration til at komme i gang med lokalt beredskab.

Kontakt Forberedt

Har du spørgsmål til beredskab, formularen eller dit abonnement? Send os en besked — vi vender typisk tilbage inden for 1 hverdag.

Kontakter

Beredskabspolitik

Organisationsoplysninger

Ændringer gemmes automatisk

Ledelseserklæring

Bestyrelsen eller ledelsen bekræfter med denne erklæring, at beredskabsplanlægningen tages alvorligt. Det giver planen tyngde og sikrer, at alle ved, hvem der har ansvar.

Udfyld de to felter herunder. De optræder øverst i din beredskabspolitik — og forklarer beboere og samarbejdspartnere, at I tager beredskab seriøst.

Formål og baggrund

Forklar kort, hvad denne beredskabspolitik handler om, og hvorfor I har lavet den. Det hjælper nye bestyrelsesmedlemmer og beboere til at forstå, hvad I har gjort.

Beredskabsgruppen

Vælg de kontaktpersoner der udgør beredskabsgruppen. Kontakter oprettes under Kontakter i menuen.

Vælg fra kartoteket nedenfor. Mangler en person? Tilføj ny kontakt først →

Øvelser og træning valgfri

Planlæg årets øvelser på tværs af alle beredskabsplaner.

Risikodefinitioner valgfri

Definér hvad jeres organisation mener med sandsynlighed og konsekvens. Bruges som tooltip i beredskabsplanernes risikovurdering.

Revisionshistorik

Registrér ændringer i beredskabspolitikken.

Rev. Dato Ændret af Beskrivelse

Lovkrav og rammer

Hvad siger loven, og hvem har ansvar for hvad?

Brugere & enheder

Administrer organisationens enheder (CVR, P-numre, adresser) og bruger-adgang per enhed. Hver enhed er én licens.

Forberedt · CVR 44249251 · Kontakt os · Salgsvilkår · Privatlivspolitik