Epidemiloven fastlægger, hvordan myndighederne kan gribe ind, når en smitsom sygdom truer folkesundheden eller vigtige samfundsfunktioner. Loven blev vedtaget i 2021 efter erfaringerne fra covid-19 og afløste den tidligere epidemilov. Den deler sygdomme op i tre kategorier og knytter forskellige beføjelser til hver kategori, så indgreb står i forhold til, hvor alvorlig sygdommen er. Samtidig er der bygget parlamentarisk kontrol ind, så de mest indgribende regler skal forelægges et folketingsudvalg, før de træder i kraft.
Loven skelner mellem smitsomme sygdomme, alment farlige sygdomme og samfundskritiske sygdomme. Jo alvorligere kategori, jo flere foranstaltninger kan tages i brug. Sundhedsstyrelsen fastlægger hvilke sygdomme der er smitsomme og alment farlige, mens sundhedsministeren afgør om en alment farlig sygdom også er samfundskritisk.
§ 2Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde undersøgelse, isolation, indlæggelse og i visse tilfælde behandling af personer, der har eller mistænkes for at have en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Indgrebene er tidsbegrænsede og skal løbende vurderes.
§§ 12-18Enhver foranstaltning skal være nødvendig, stå i rimeligt forhold til formålet og vare så kort tid som muligt. Det mindst indgribende middel skal vælges, hvis det er tilstrækkeligt, og indgrebet skal ophøre, når betingelserne ikke længere er opfyldt.
§ 12, stk. 3En række af lovens bemyndigelser kan først udmøntes, når Epidemikommissionen har afgivet indstilling, og reglerne er forelagt et folketingsudvalg. Ved akutte situationer kan reglerne dog udstedes først og forelægges efterfølgende.
§ 9Epidemiloven retter sig først og fremmest mod borgere og mod ejere og driftsansvarlige for steder, hvor mennesker samles. Pligterne aktiveres typisk, når en sygdom kategoriseres som alment farlig eller samfundskritisk, og myndighederne udsteder konkrete foranstaltninger. Her er de grupper, der oftest mødes af krav efter loven.
Vælg en type for at se kravene.
Den konkrete tilpasning løser vi med rådgivning. Kontakt os →
Et rådgivende organ nedsat under sundhedsministeren med medlemmer indstillet af bl.a. Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, rigspolitichefen, KL og Danske Regioner. Kommissionen rådgiver ministrene om håndtering af alment farlige og samfundskritiske sygdomme og kan indstille, at regler fastsættes, ændres eller ophæves.
Sundhedsstyrelsen afgør, hvilke sygdomme der er smitsomme og alment farlige. Sundhedsministeren afgør, om en alment farlig sygdom også skal være samfundskritisk - en betegnelse, der udløser de mest vidtgående beføjelser, og som er tidsbegrænset.
Styrelsen for Patientsikkerhed er den myndighed, der i praksis træffer og håndhæver foranstaltninger over for enkeltpersoner som undersøgelse, isolation og indlæggelse. Det overordnede ansvar for loven ligger hos sundhedsministeren (Indenrigs- og Sundhedsministeriet), mens Sundhedsstyrelsen fastlægger den faglige kategorisering af sygdomme. Styrelsens beskrivelse af sit eget daglige ansvar for at forebygge smittespredning fremgår af styrelsens egen vejledning, ikke af en bestemt paragraf i loven.
Visse afgørelser kan påklages administrativt, og frihedsberøvende foranstaltninger som isolation og indlæggelse kan indbringes for domstolene efter reglerne i retsplejeloven. De løbende vurderinger af foranstaltningernes nødvendighed udgør en indbygget kontrol.
Epidemiloven er sundhedssektorens egen kriselov og supplerer den generelle beredskabslov, der dækker det civile beredskab bredt. Hvor beredskabsloven håndterer ulykker og katastrofer generelt, retter epidemiloven sig specifikt mod smitsomme sygdomme. Den overlapper ikke direkte med de cyber- og forsyningsorienterede regler (NIS2, CER, DORA), men en samfundskritisk sygdom kan ramme de samme kritiske funktioner, som disse regler beskytter, og en pandemi indgår derfor typisk som scenarie i organisationers beredskabsplanlægning på linje med dem.
En alment farlig sygdom er en smitsom sygdom, der er særlig smitsom, har høj dødelighed eller kan give alvorlige eller varige skader. En samfundskritisk sygdom er en alment farlig sygdom, hvis udbredelse også medfører eller risikerer alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner. Sundhedsministeren afgør, om en sygdom er samfundskritisk, og betegnelsen udløser de mest vidtgående beføjelser.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde undersøgelse, isolation og indlæggelse af personer med eller mistænkt for en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Indgrebene er tidsbegrænsede, skal vurderes løbende og kan indbringes for domstolene efter retsplejelovens regler om frihedsberøvelse.
Epidemikommissionen er et rådgivende organ, der rådgiver sundhedsministeren og andre ministre om håndtering af alment farlige og samfundskritiske sygdomme. En række af lovens mest indgribende regler kan først udmøntes, efter at kommissionen har afgivet indstilling, og reglerne er forelagt et folketingsudvalg.
Få en uforpligtende gennemgang af, hvad der gælder for jer, og hvordan I dokumenterer beredskabet.
Kontakt for en gennemgang