Risikobekendtgørelsen (Seveso)

Risikobekendtgørelsen (Seveso)

Risikobekendtgørelsen gælder for virksomheder, der opbevarer eller håndterer store mængder farlige stoffer, og som derfor kan forårsage et større uheld. Reglerne gennemfører EU's Seveso III-direktiv og deler virksomhederne op i kolonne 2 og kolonne 3 efter mængde og farlighed. Flere myndigheder fører tilsyn sammen, og miljømyndigheden binder samarbejdet sammen. Er du i tvivl om, hvorvidt din virksomhed er omfattet, afgøres det af mængderne i bekendtgørelsens bilag 1.

De vigtigste krav

Anmeldelse til risikomyndighederne

En virksomhed, der kommer over tærskelmængderne i bilag 1, skal anmelde sig til risikomyndighederne, før driften begynder, og ved væsentlige ændringer. Anmeldelsen skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 2.

§ 8

Sikkerhedsdokument (kolonne 2)

Kolonne 2-virksomheder skal udarbejde et sikkerhedsdokument med indhold som beskrevet i bilag 3 og en intern beredskabsplan.

Bilag 3

Sikkerhedsrapport (kolonne 3)

Kolonne 3-virksomheder skal udarbejde en mere omfattende sikkerhedsrapport efter bilag 4, en intern beredskabsplan og oplysninger til den eksterne beredskabsplan.

Bilag 4

Godkendelse efter beredskabsloven

Risikovirksomheder med brandfarlige eller eksplosive stoffer skal godkendes af kommunalbestyrelsen efter beredskabslovens § 34, stk. 1. For kolonne 3 fastsætter Beredskabsstyrelsen vilkårene for godkendelsen.

§ 6

Er I omfattet?

Risikobekendtgørelsen rammer ikke alle virksomheder, men kun dem der når op over mængdetærsklerne for farlige stoffer i bilag 1. Klassifikationen som kolonne 2 eller kolonne 3 afgør, hvor omfattende kravene er.

Henter typer ...

Vælg en type for at se kravene.

Sådan hjælper Forberedt

Beredskabsfundamentet på plads

  • Risiko- og sårbarhedsvurdering
  • Beredskabsplan med struktur og indhold
  • Indsatsplaner for de relevante hændelser
  • Øvelser og versionering til dokumentation

Den konkrete tilpasning løser vi med rådgivning. Kontakt os →

Centrale begreber

Risikomyndighederne

En gruppe af myndigheder med hver sit ansvarsområde: miljømyndigheden (kommune eller Miljøstyrelsen), Arbejdstilsynet, redningsberedskabet (kommune og Beredskabsstyrelsen), politiet og Sikkerhedsstyrelsen. De er oplistet i § 4, nr. 19 og behandler risikovirksomheder i et samarbejde frem for hver for sig.

Kolonne 2 og kolonne 3

To klassifikationer efter mængden og farligheden af stofferne. Kolonne 3 dækker de største oplag og udløser de mest omfattende krav, mens kolonne 2 har en lavere tærskel og lettere dokumentationskrav.

Tilsyn og ansvar

Risikomyndighederne fører fælles tilsyn

Tilsynet deles mellem flere risikomyndigheder efter, hvilke stoffer og risici der er tale om: miljømyndigheden (kommunalbestyrelsen eller Miljøstyrelsen), Arbejdstilsynet, det kommunale redningsberedskab og Beredskabsstyrelsen, politiet og Sikkerhedsstyrelsen. Hvem myndighederne er, fremgår af § 4, nr. 19. Miljømyndigheden koordinerer samarbejdet mellem risikomyndighederne efter § 13, stk. 1, og fungerer som bindeled mellem virksomheden og de øvrige myndigheder.

Beredskabsstyrelsen og de kommunale redningsberedskaber

For de risikovirksomheder, der har brand- og eksplosionsfarlige stoffer, er Beredskabsstyrelsen sammen med de kommunale redningsberedskaber myndighed. Beredskabsstyrelsen fastsætter vilkårene for kommunalbestyrelsens godkendelse af kolonne 3-virksomheder og af visse kolonne 2-virksomheder.

Samspil mellem reglerne

Risikobekendtgørelsen gennemfører EU's Seveso III-direktiv (2012/18/EU) og er udstedt i medfør af både miljøbeskyttelsesloven, arbejdsmiljøloven og beredskabsloven. Den binder beredskabslovens godkendelsesordning (§ 34) sammen med den miljørettede risikoregulering. Reglerne handler om fysisk sikkerhed ved farlige stoffer og er adskilt fra it- og cybersikkerhedsreglerne i NIS2, CER og DORA, men kan ramme samme virksomhed parallelt, hvis den både er kritisk og håndterer farlige stoffer. ISO 22301 (beredskabsledelse) kan bruges som frivillig ramme til at strukturere beredskabsplanerne.

EU-direktiver og -forordningerNIS2 · CER · Seveso · DORA → gennemføres i dansk retFYSISK BEREDSKABBeredskabslovenEnergiberedskabSundhedsberedskabVandsektorEpidemilovenCYBER OG KRITISKE ENHEDERNIS2-lovenCER-lovenDORABYGGERI, ARBEJDE OG FARLIGE STOFFERBR18APVRisikobek. (Seveso)Frivillige standarder: ISO 22301 · ISO 31000Understøtter alle reglerne med metode til risikostyring og forretningskontinuitet

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en kolonne 2- og en kolonne 3-virksomhed?

Forskellen ligger i mængden og farligheden af de farlige stoffer. En kolonne 2-virksomhed har et lavere oplag og skal udarbejde et sikkerhedsdokument efter bilag 3 samt en intern beredskabsplan. En kolonne 3-virksomhed har et større oplag og skal udarbejde en mere omfattende sikkerhedsrapport efter bilag 4, en intern beredskabsplan og oplysninger til en ekstern beredskabsplan. Tærsklerne fremgår af bilag 1.

Hvem fører tilsyn med risikovirksomheder?

Tilsynet deles mellem risikomyndighederne efter, hvilke risici der er tale om. Miljømyndigheden (kommunen eller Miljøstyrelsen) koordinerer samarbejdet og fungerer som bindeled. Arbejdstilsynet tager sig af arbejdsmiljøet, redningsberedskabet og Beredskabsstyrelsen af brand- og eksplosionsfaren, og politiet og Sikkerhedsstyrelsen af henholdsvis våben/eksplosivstoffer og fyrværkeri.

Hvordan hænger godkendelsen efter beredskabsloven sammen med risikobekendtgørelsen?

Risikovirksomheder med brandfarlige eller eksplosive stoffer skal godkendes af kommunalbestyrelsen efter beredskabslovens § 34, stk. 1. For kolonne 3-virksomheder (og visse kolonne 2-virksomheder) fastsætter Beredskabsstyrelsen vilkårene for den godkendelse. Risikobekendtgørelsen knytter altså den miljørettede regulering sammen med beredskabslovens godkendelsesordning.

Skal I arbejde med jeres beredskab?

Få en uforpligtende gennemgang af, hvad der gælder for jer, og hvordan I dokumenterer beredskabet.

Kontakt for en gennemgang